Har jeg en god stemme?
Professionel stemmetræning med erfarne mentorer
En god stemme er ikke bare noget, man har. Den bliver stærkere, når man lærer at forstå teksten, tage instruktion og bruge sit eget udtryk sikkert foran mikrofonen.
Få besked når Stemmementor starter
Ikke et traditionelt kursus. Et sted at træne.
Der er ingen fast lektionsrække og ingen forestilling om, at alle skal lære det samme på samme tidspunkt. Du arbejder med din egen stemme, dine egne tekster og de udfordringer, der står i vejen for næste niveau.
Stemmementor er for begyndere, øvede og professionelle, der vil blive skarpere til at forstå tekst, tage instruktion og finde en mere sikker og personlig måde at bruge stemmen på.
Ugentlig online træning
Hver uge mødes vi online i cirka 60 minutter. Du kan komme med en tekst, en udfordring eller noget, du vil prøve af — eller være med og lytte, mens andre arbejder.
Sessionerne tager udgangspunkt i deltagerne den pågældende dag og har højst 20 deltagere.
Personlig feedback på dine speaks
Som medlem kan du løbende indsende dine egne optagelser og få konkret feedback på både styrker og næste udviklingspunkt. Du kan have én aktiv aflevering ad gangen og modtager normalt feedback inden for 4–5 arbejdsdage.
Feedbacken bliver samlet med råd og øvelser, så du ikke bare får en vurdering, men noget konkret at arbejde videre med.
Min udvikling
På din personlige side kan du høre og se udviklingen over tid. Det gør træningen mindre tilfældig og hjælper dig med at opdage de fremskridt, der kan være svære at høre fra uge til uge.
- Tidligere lydfiler og feedback
- Udvikling på centrale vurderingsområder
- Konkrete anbefalinger og øvelser
- Dine egne noter
Fysiske workshops i Aarhus og København
Vi afholder løbende intensive workshops med fokus på stemme, tekst og mikrofon. De varer typisk cirka to timer og har højst otte deltagere.
Workshops kan bookes af alle og ligger uden for medlemskabet. Medlemmer af Stemmementor får 50 % rabat.
Kan Stemmementor føre til Stemmebasen?
Ja, måske. Hvis din udvikling over tid viser et professionelt niveau, kan du komme i betragtning til en faglig vurdering. Medlemskab er dog ikke en genvej eller garanti for optagelse.
Det vigtigste formål er ikke at bestå. Det er at blive bedre.
Medlemskab
Stemmementor bliver et løbende medlemskab med en minimumsperiode på tre måneder. Prisen er 695 kr. pr. måned inklusive moms.
Tjenesten er endnu ikke åbnet. Skriv dig på interesselisten, hvis du vil have besked, når de første pladser bliver tilgængelige.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er Stemmementor for?
For begyndere, øvede og professionelle, der vil udvikle deres voice over, tekstforståelse, fortolkning og arbejde ved mikrofonen.
Hvor ofte er der online træning?
Der er en åben online-session hver uge. Den varer cirka 60 minutter og har højst 20 deltagere.
Hvor hurtigt får jeg feedback?
Du kan have én aktiv aflevering ad gangen og får normalt feedback inden for 4–5 arbejdsdage.
Hvad koster medlemskabet?
695 kr. pr. måned inklusive moms med en minimumsperiode på tre måneder.
Er workshops inkluderet?
Nej. De fysiske workshops bookes separat. Medlemmer får 50 % rabat.
Er medlemskab en garanti for optagelse i Stemmebasen?
Nej. Du kan komme i betragtning til en faglig vurdering, men medlemskab er ikke en genvej eller garanti.